• Bakkt annoncerer $182 mio. fundraising: Bakkt, der forventes at blive lanceret d. 24. januar 2019, har indsamlet mere $182,5 mio. til at hjælpe med at bygge deres globale platform til digitale aktiver og Bitcoin futures. Bakkt er, som først beskrevet i uge 47, et projekt af ICE (Intercontinental Exchange. Dvs. organisationen bag New York Stock Exchange, NASDAQ mm.) der i samarbejde med Microsoft og Starbucks vil gøre det at købe, opbevare og bruge krypto mainstream. Investorer til denne finanseringsrunde inkluderer Boston Consulting Group, Galaxy Digital, Goldfinch Partners, ICE, M12 (Microsoft’s Venture Capital fond), Pantera Capital og Protocol Ventures. Dette bekræfter igen, at flere af verdens største institutioner er interesserede i at investere i dette marked.
  • NASDAQ-drevet børs vil tilbyde ‘tokenized’ handel med aktier: DX Exchange, der benytter sig af NASDAQ’s Financial Information exchange protocol (FIX), vil i den kommende uge tilbyde tokenized handel med aktier. Dette betyder i praksis, at der kan handles kryptoaktiver der hver især er opbakket af aktier fra 10 virksomheder fra NASDAQ. De digitale aktiver vil altså tilbyde kunder bl.a. at investere i Tesla, Apple, Google, Facebook, Amazon mm. Dette er banebrydende da det tilbyder investorer verden over at have adgang til aktier, da det ikke kræver man har en bank der understøtter handel med amerikanske aktier, eller at oprette mæglerkonto. Det tillader også aktier at blive handel 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Idéen om at tokenize aktier, obligationer, ejendomme, valutaer osv. er ikke ny i kryptoindustrien, men det er første gang, at EU har godkendt en børs at tilbyde tokenized handel med aktier, inden for lovens rammer. 
  • Kinesisk undersøgelse viser 40% gerne vil investere i krypto: En kinesisk undersøgelse foretaget af PANews med 4.200 respondenter viser, at 40% er villige til at investere i krypto i fremtiden. 
  • Den 3. januar var det 10 år siden Bitcoin startede: Den 3. januar markerede 10-årsdagen for Bitcoin, da det var præcist 10 år siden den første transaktion blev foretaget på netværket. I mere tekniske termer er det altså 10 år siden den første blok blev ‘minet’ på blockchainen. Det er utroligt hvor meget der er nået på 10 år. Der er aldrig sket en fejl på netværket, som bliver stærkere dag for dag. Det bliver spændende at se hvor meget der kommer til at ske over de næste 10 år.