• eToro lancerer krypto handelsbørs, eToroX: eToro, som for nyligt er gået ind i det amerikanske marked og generelt er i gang med at markedsekspandere har nu lanceret en decideret krypto handelsbørs ved navn eToroX. Dette viser endnu engang, at eToro investerer massivt i at have infrastrukturen klar til at næste opadgående trend starter.
  • Bitcoin Satoshis Version (BSV) er taget af større exchanges: Bitcoin Satoshi Vision, der er en nylig hardfork af Bitcoin, har haft meget negativ omtale den seneste uge. Fortaleren Craig Wright, har været ude at postulere af flere omgange, at han er Satoshi Nakamoto (altså manden der lavede Bitcoin), men uden at kunne levere beviser, og noget som hele krypto community ikke tror på. Craig er sågar gået så vidt som til at sagsøge folk der modsagde ham. Dette medførte, at CEO’en bag Binance, der pt. er den største handelsbørs i kryptouniverset, tweetede at han ville tage BSV ned fra deres handelsbørs, så den ikke længere kan handles derinde. Dette har medført, at andre børser har fulgt trop, herunder Kraken, der først lave en afstemning hos deres community om de også burde fjerne, hvor fortalere vandt med 77%. Sådan en sag her taler sit helt klare sprog om hvor umodent dette marked endnu er; når den største handelsbørs med ét slag kan vælge og vrage hvad han vil have på sin handelsbørs (hvilket er meget afgørende for de pågældende projekter), så vidner det i høj grad om “det vilde vesten”. Når det så er sagt, så er vi hos VGP helt enige i, at Craig Wright ingenlunde kan være Satoshi, og at hans adfærd berettiger at hans coin bliver taget ned fra diverse handelsbørser, da han som person går imod mange principper i denne industri. Derudover er BSV i vores optik ikke en attraktiv coin.
  • Gate.io indsamler $64 millioner til lancering af nyt kryptoaktiv: Gate.io, der er en af de ældste kinesiske handelsbørser, har indsamlet $64 mio. på blot 7 dage, til at udvikle og lancere et nyt kryptoaktiv der skal fungere som en handelsbørs-kryptoaktiv. Selve kryptoaktivet vil ikke blive lanceret før efter 6 måneder. Det vil sandsynligvis været noget lignende Binance’s egen coin, BNB, som kan give attraktive rabatter mv. hvis man bruger denne til at handle med eller blot til at betale afgifter med.
  • ConsenSys søger kapital for $200 millioner: ConsenSys, der er et Chicago-baseret kryptoselskab, som arbejder med at lave applikationer på Ethereum protokollen, søger nu $200 millioner fra investorer. Dette kommer som følge af en større reorganisering af ConsenSys, der som følge af det nedadgående marked og Ethereums meget faldende pris har måttet fyre 13% af deres ansatte, så de nu har 900 ansatte på verdensplan. Indtil videre har ConsenSys primært være finansieret af Joseph Lubin, som var en af grundlæggerne bag Ethereum, og som er grundlæggeren af ConsenSys, men det tyder altså på, at han nu søger hjælp fra andre investorer.