• Bitfinex og Tether involveret i endnu en kontroversiel sag: Justitsministeren (Attorney General) i New York har anlagt sag mod Bitfinex (en krypto handelsbørs) fordi de angiveligt har brugt Tether (den største, og mest omdiskuterede stable coin derude, altså en coin der er knyttet til dollaren i en 1:1 relation) til at dække over et $850 millioner tab på Bitfinex. Både Bitfinex og Tether er ejet af virksomheden iFinex Inc, og de har før fået meget negativ opmærksomhed grundet manglende gennemsigtighed med Tether som stable coin, og manglende revision af om der reelt set er dollars nok til at man altid kan indløse sin Tether til en Dollar (som er deres koncept). Dog er Tether stadig den mest likvide stable coin derude pt. (dvs. den der er mest volumen på, i diverse handels pairs), og det er også den der har været her længst. Som følge af disse nyheder i sidste uge solgte vi straks de små mængder vi havde i Tether, og placerede dem i stedet i USDC (også kendt som Circle, en langt mere pålidelig stable coin, udstedt af Coinbase, men som har mindre handelsvolumen), da det ikke var sikkert hvordan markedet ville reagere på denne nyhed.
  • Frankrig garanterer bank-adgang til krypto virksomheder: Frankrigs finansielle markeds tilsynsmyndighed, Autorité des Marchés Financiers (AMF), har i den forgangne uge lavet en regel der garanter en bank konto for enhver krypto organisation der forpligter sig på at blive reguleret. Mange krypto virksomheder har problemer med at få adgang til bank kontoer, og dette er unægteligt et problem for branchen, som har brug for bank kontoer og forskellige måder at komme fra krypto til FIAT på og omvendt. Dette gælder også Danmark, hvor flere krypto virksomheder ikke har haft held med at kunne få aftaler istandsat med bankerne – heldigvis fik vi dette på plads med Jyske Bank før vi startede VGP. Frankrig tager her et vigtigt skridt i retning af, at være åben overfor krypto virksomheder, og det vil alt andet lige få mange andre lande til at følge trop, eller mange krypto virksomheder til at søge mod Frankrig.
  • €100 millioner obligation er udstedt på Ethereum blockchain: Societe Generale, som er en af verdens største finansielle institutioner, udstedte i sidste uge en €100 millioner obligation på Ethereum blockchainen. Vi har længe troet på, at fremtiden for denne industri i høj grad kommer til at være tokenization, altså at diverse aktiver bliver tokenized (bliver lagt over på blockchains). Dette er et eksempel på et spædt skridt i denne retning, da vi nu har en obligation der vil være at finde på Ethereum blockchainen.
  • Det fundamentale hos Bitcoin fortsætter med at styrkes: Bitcoin er det vigtigste kryptoaktiv derude pt. Derfor er det også vigtigt at forstå, upåvirket af prisen, hvordan det går med Bitcoin som teknologi. I det følgende afsnit vil der blive delt nogle hurtige facts med dig. Bitcoins hash rate, som kort sagt er et parameter for hvor sikkert netværket er, er 10x så høj i dag, som den var for 2 år siden. Netværket er altså 10x mere sikkert end det var i 2017.
  • Miners tjener ca. 3,5x mere (målt i USD) på daglig basis end de gjorde for 2 år siden.
  • Omkostningen per transaktion er mere end fordoblet på de seneste 2 år, men er til gengæld faldet med mere end 60% over de seneste 12 måneder.
  • Antallet af transaktioner på Bitcoin blockchainen er steget med 70% over de seneste 2 år, og er fortsæt med at stige stødt over de sendte 12 måneder.
  • Det totale antal af Bitcoin blockchain wallets er steget med mere end 2,5x over de seneste 2 år.
  • Bitcoin er et meget volatilt aktiv, men prisen er en ting, mens den teknologiske udvikling er en anden. Det vil fortsat tage tid for denne industri, og Bitcoin som front-mover, at modnes, men for os der er tidligt inde at investere og tålmodigt følger med, vil gevinsten sandsynligvis være stor.