I denne uges nyheder er der bl.a. 2 eksempler på blockchain anvendelser som skal effektivisere branchen for formueforvaltning og boliglån. Derudover tager Burger King nu imod Bitcoin i Tyskland, og Margrethe Vestager fortsætter sin undersøgelse af Libra.

  • Franklin Templeton laver en fond hvis aktie-ejerskab skal styres på en blockchain: Franklin Templeton, der er en af verdens største formueforvaltere, med mere end $700 milliarder under forvaltning, har for nyligt annonceret en ny fond der delvist skal styres fra Stellar netværkets blockchain. Ejerskabet af fonden skal bogføres to separate steder, som er på den traditionelle vis men også med blockchain metoden på Stellar netværket. På kort sigt vil bogføring og betalinger ligne en traditionel fond, men prospektet understreger at 100% af bogføringen en dag kunne ske på Stellar netværket, hvilket også ville muliggøre peer-to-peer (P2P) transaktioner af aktierne i fremtiden. Dette er altså et vigtigt første skridt fra en af verdens største formueforvaltere, der ikke laver en fond der investerer i kryptoaktiver, men i stedet vil bruge teknologien til at styre en traditionel fond. At fonden ikke køres 100% på Stellar netværket gør det muligt for Franklin Templeton at prøve det af i praksis, før de endeligt beslutter at lave fonde der 100% styres af et blockchain netværk. Data som dette understreger vores tese om at aktier, obligationer, fondsejerskab mv. vil blive digitaliseret i fremtiden. 
  • Boliglån bliver i stigende grad digitaliseret: En virksomhed ved navn Figure, udsteder $85 millioner i lån per måned, hvilket betyder at de udsteder mere end $1 mia. i lån om året. Virksomheden er kun 18 måneder gammel, og måden de griber dette an på er interessant. Figure har bygget et blockchain-baseret transaktions lag ved navn Provenance, som er meget ens med det nuværende “Depository & Trust Corporation” (DTCC). I det traditionelle, finansielle system, behandler DTCC mere end $2 billiarder transaktioner om året, så markedet Figure angriber, er enormt. Provenance blockchainen tillader finansielle virksomheder at transaktionen behandles samme dag (hvor DTCC er 2-3 dage) og lavere omkostninger. Provenance blockchainens potentiale har allerede medført at Caliber Home Loans, som er en af de største virksomheder til at tilbyde boliglån i USA, også er startet på at udstede, servicere og finansiere boliglån over Provenance blockchainen. Provenance automatiserer hele processen, der normalt involverer 5-7 mellemled som sammenlagt tager 7-8% i omkostninger per transaktion, hvilket også har medført at omkostningerne kommer ned på ca. 5%. 
  • EU Kommissionen fortsætter med at undersøge Libra: Europa Kommisionen undersøger Libra Foreningen for konkurrencebegrænsende adfærd. Frygten er, at det nye betalingssystem vil lukke konkurrerende virksomheder ude på unfair vis, har EU autoriteten udtalt i et spørgeskema udsendt tidligere i denne måned. Kommissionen er bekymret omkring hvorvidt Libra kan lave mulige begrænsninger for konkurrenter, på den information der vil blive delt og brugen af forbrugerdata. EU kommisionen har tidligere igangsat en indledende undersøgelse af hvordan Facebook kan bruge dets magt fra Libra og Calibra Wallet til at presse konkurrerende apps. Margethe Vestager udtaler til journalister i København, at Libra har kommissionens interesse både udfra et konkurrencemæssigt perspektiv, men også ud fra et finansielt stabiliserende perspektiv. Hverken Facebook, VISA eller MasterCard har ønsket at kommentere på sagen. 
  • Burger King accepterer Bitcoin til online ordrer i Tyskland: Burger King er den nyeste kæde til at acceptere Bitcoin på online betalinger, startende i Tyskland. Antallet af virksomheder der accepterer Bitcoin stiger uge for uge, hvor prominente navne som Microsoft, KFC, Subway, Playboy, AT&T, Virgin Galatic, Expedia og Wikipedia er blandt de eksisterende, mens vi for nyligt også kunne berette, at Norwegian Airlines snart tager imod det. Dette er vel at mærke virksomheder som tager imod betalinger direkte i Bitcoin, hvor der også findes et utal af produkter som Flexa, Bitpay og danske Coinify, der gør det muligt for en kunde at betale i kryptovaluta, mens virksomheden modtager pengene i FIAT, hvor fx Flexa, Bitpay eller Coinify står for vekslingen mellem krypto og FIAT. Services som disse er vigtige, da det tillader både butikken og kunden at betale i hvad end valuta de er komfortable med, og det er for slutbrugeren ligegyldigt om virksomheden tager direkte imod krypto eller benytter sig af en mellemhandler, så længe omkostningerne er konkurrencedygtige. Flexa har 39.321 købmænd tilknyttet deres service, mens Bitpay ligeledes proklamerer at have flere tusinder af virksomheder, inkluderende Delta Airlines, Amazon, Dallas Maverics og det Amerikanske Røde Kors.