• Coca-Cola bruger blockchain teknologi: Coca-Cola bruger, i samarbejde med software virksomheden SAP, blockchain teknologi til at styre driften af deres værdikæde. Coke One North America (CONA) startede et pilot projekt ud med SAP hvor 2 af producenterne af Coca-Cola flaskerne var med i – dette udvider de nu til 70 af producenterne. Der er tale om en lukket, privat blockchain (permissionen blockchain) hvori de kan se hinandens ordrer, evner og behov. Hvis en af producenterne fx mangler noget på deres lager kan det hurtigt løses. Konkret håber CONA at kunne nedsætte processen med at få fyldt et lager op igen fra uger til blot at være tale om dage. Senior manager fra CONA, Andrei Semenov udtaler: “Der er en række af transaktioner der er på tværs af forskellige virksomheder og entiteter, som er ineffektive. De går igennem mellemled og er meget langsomme. Vi føler dette kan forbedres markant og spare os tid og penge.” De positive resultater fra pilot projektet betyder ikke kun at flere Coca-Cola flasker bliver sendt afsted, men også at flere virksomheder kan bruges i SAP’s platform. Semenov udtaler, at CONA har planer om at samarbejde med andre giganter såsom Walmart og Target. Formanden for SAP’s Innovation Center Network udtaler: “Hvad vi har formået her ved brug af blockchain er at lave et dokument-flow på tværs af værdikæden”. Pepsi, Coca-Cola’s største konkurrent, har også lavet et blockchain forsøg, som de tilbage i maj påstod havde øget deres effektivitet med 28%.
  • Krypto mining godkendt som en reel industri i Kina: Regeringen i Kina har offentliggjort et katalog ved navn “Industrial Structure Adjustment Guidance Catalogue”, hvor der i det første udkast fra April stod at krypto mining var en industri der skulle elimineres. I den rapport der blev frigivet i sidste uge fremgår krypto mining ikke længere som en industri der skal elimineres, hvilket endnu engang understreger at Kina i den grad er hoppet på krypto- bølgen.
  • Hong Kong ser ikke Bitcoin som et værdipapir: Hong Kongs “Security and Future Commision” frigiver retningslinjer til krypto handelsbørser. Disse retningslinjer er kun ufravigelige krav hvis handelsbørsen handler med værdipapirer (securities), og i samme omgang nævner de at Bitcoin og de andre mere familiære kryptoaktiver ikke er værdipapirer. Dette er gode nyheder for Bitcoin, da det ikke er positivt hvis den skal reguleres som en security. 
  • Tyrkiet vil lave en digital lira: Mens de fleste andre lande i øjeblikket også undersøger, eller er igang med at udvikle, CBDC’s (central bank digital currencies), så har tyrket d. 3. november publiceret “the Presidential Program”, hvori det fremgår at de første forsåg på en digital Lira vil blive færdiggjort inden 2020 er ovre. 
  • Franske børn skal lære om Bitcoin i skolen: Franske gymnasie elever skal til at lære om Bitcoin, efter at kryptovalutaen er blevet tilføjet til pensum til “Economics and Social Sciences”. Det Franske Uddannelsesministerium har skitseret hvordan Bitcoin skal inkluderes i pensum, hvor de bl.a. vil bruge kryptovalutaen til at hjælpe eleverne med at tænke på de forskellige egenskaber der udgør en god valuta.