Coinbase vil børsnoteres
Det er i løbet af den seneste uge blevet rapporteret fra flere forskellige steder, at Coinbase vil børsnoteres. Coinbase er en af de største kryptobørser der findes, og også en af de handelsbørser der er mest compliant (i overensstemmelse med loven og de regulativer der findes i øjeblikket). Dette er en kæmpe nyhed for kryptoindustrien, da det vil tvinge mange til at kigge nærmere på branchen. Det rygtes at børsnoteringen enten bliver ultimo 2020 eller primo 2021. Børsnoteringen vil kræve en godkendelse fra SEC (Securities and Exchange Commission), hvilket også vil være en stor sejr og vigtig milepæl for kryptoindustrien.

Det rygtes yderligere, at Coinbase vil gå efter en direkte notering fremfor en IPO (Initial Public Offering), hvilket de også synes at have alle egenskaberne til. De har opbygget sig en formue, og har i deres levetid indsamlet mere end $500 mio. Derudover er de højt værdiansat, hvor de i deres seneste finansieringsrunde var vurderet til $8 mia. En høj værdiansættelse og det at have kontante reserver liggende er præcis hvad Slack og Spotify før havde, som også valgte direkte noteringer fremfor en IPO.

Oveni dette har Coinbase inviteret alle deres investorer til en “Investor Day” den 14. august 2020. Det er første gang Coinbase inviterer til sådan en dag, og det formodes derfor at den aktuelle børsnotering skal diskuteres på dette virtuelle møde, hvor bl.a. a16z, der var en tidlig investor i Coinbase i 2013, forventes at deltage.

Coinbase har også forstærket deres juridiske afdeling hvor de har hyret forhenværende magistratdommer Paul Grewal, som også har været advokat for Facebook, til at blive deres nye CLO (Chief Legal Officer).

Coinbase bliver den første kryptovaluta handelsbørs og derudover den første krypto enhjørning (virksomhed med en vurdering på mere end $1 mia.)  til at blive børsnoteret, udover i mining industrien. Det vil dermed blive et kæmpe boost for yderligere at legitimisere hele industrien, og det vil tvinge mange institutionelle investorer til at lave en grundig undersøgelse af Coinbase, og derigennem også de aktivklasser deres forretningsmodel er bygget op omkring.

USDC (Centre) og USDT (Tether) fryser transaktioner og adresser
Centre konsortium, der er ejet af Circle og Coinbase og som udsteder USDC stablecoin der repræsenterer en dollar værdi på Ethereum blockchainen, har bekræftet at de har frosset en adresse. Centre har bekræftet, at de har ‘blacklistet’ en adresse som følge af en anmodning fra politiet, men vil ikke gå yderligere i detaljer om hvorfor. Som det fremgår af transaktionens detaljer, hvilket kan ses på Etherscan, så står der under “Input Data” at den er blacklisted. Dette betyder, at adressen ikke længere kan modtage USDC, og at alt det USDC der findes på den pågældende adresse er blokeret og ikke kan overføres videre on-chain.

Denne nyhed kommer samtidig med, at Tether, der står bag den største stablecoin i kryptoindustrien, USDT, har frosset 40 adresser indtil nu. Der er igen tale om 40 Ethereum adresser, som der sammenlagt har flere millioner dollars opbevaret på sig ($5,51 mio.). Det kommer igen på anmodning fra politiet, og hjælper ifølge Tether selv brugere og handelsbørser der er blevet hacket, i at genanskaffe deres stjålne midler. Tether har angiveligt frosset en adresse i 2017, otte i 2018, syv i 2019 og 24 i 2020 indtil nu.

Ovenstående er naturligvis positive eksempler på, at det at en central myndighed kan blande sig, kan være godt – men det er samtidig også det som krypto blev startet for at undgå – altså at banker og stater kunne gå ind og diktere hvem der må “være med” og hvem der ikke må. Det er set fra vores stol fuldt forståeligt at især Centre, der er en del af Coinbase koncernen er fuldstændig i overenstemmelse med lovgivning og hjælper politiet, især taget i betragtning af deres forestående børsnotering. Men det er alligevel noget der deler vandene i kryptoindustrien. En af Bitcoins store unikke egenskaber er, at transaktioner ikke kan ændres, fryses eller gøres om – når noget er sket så er det sket – og det er en holdning flere i kryptoindustrien deler. Ved at store centrale institutioner, der står bag flere stable coins, nu aktivt går ind og fryser transaktioner på Ethereum protokollen, så går det lidt på kompromis med den decentraliserede tankegang som flere i industrien sidder med. Alt dette sker samtidig med, at DeFi-momentum (decentralised finance) er højt i kryptoindustrien, og en antagelse herfra er, at det vil medføre en efterspørgsel efter privacy-lignende alternativer til stablecoins, hvor centrale institutioner ikke kan gå ind at blande sig og diktere hvem der må bruge protokollen og hvem der ikke må.

New York Digital Investment Group rejser $190 mio. til Bitcoin fond
New York Digital Investment Group (NYDIG) har rejst $190 mio. for en af deres Bitcoin fonde, ifølge dokumenter der er sendt til SEC (Securities and Exchange commission)  i onsdags. Fonden, der hedder NYYDIG Institutional Bitcoin Fund, har fået beløbene investeret fra 24 unavngivne investorer. Fonden blev oprindeligt registreret hos SEC i 2018, hvor de rejste $31 mio. fra 3 investorer. I 2019 rejse den yderligere $54 mio. fra 6 investorer og i onsdags tog de altså imod to dusiner af investorer som beløber sig til $190 mio.

Den præcise strategi for fonden er uklar, og NYDIG har har også 2 andre Bitcoin fonde; NYDIG Bitcoin Strategy Fund og NYDIG Bitcoin Yield Enhancement Fund. Sidstnævnte blev offentliggjort i maj i år, og rejste næsten $140 mio. Det stigende interesse i NYDIG’s Bitcoin fonde indikerer endnu engang at institutionelle investorer i højere grad søger at have Bitcoin eksponering.

VISA fortsætter med flere partnerskaber med kryptoselskaber
Virksomheden Zap, Inc. har et længe ventet produkt på vej ved navn Strike, og det er nu endelig gået i offentlig beta. Produktet vil tillade personer at modtage Bitcoins som dollars via direkte bank indskud. De arbejder samtidig også på et VISA kort. Jack Mallers, som er stifteren af Zap og samtidig er Lightning udvikler, udtaler at Zap har tilsluttet sig VISA’s “Fast Track program”, som hjælper virksomheder med at gå til markedet på den mest efficente måde muligt, og tilbyder support og ressourcer undervejs. Lightning som nævnt ovenfor er en layer 2 teknologi, der i øjeblikket bygges udenpå Bitcoins layer 1 – altså en teknologisk udvikling af protokollen som er et bud på at løse Bitcoins langsigtede skalerbarmæssige udfordringer. Hvis Lightning succesfuldt går fra test-netværket til main-netværket så vil det øge antallet af Bitcoin transaktioner i sekund fra 7 til ca. 200.000. Til sammenligning er VISA’s knappe kapacitet i øjeblikket på 40.000, hvorfor en succesrig lightning implementation med længder ville være bedre. Dette er dog fortsat en teknologi på test-stadiet, hvilket også understreger hvor tidligt vi er i Bitcoins levetid.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående nyheder, eller ønsker du at høre nærmere om VGP CAPITAL, kan du blive ringet op her.

Hvis du ønsker at få disse nyheder tilsendt hver uge, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.