• Wyoming lovforslag er godkendt hos senatet: Lovforslaget vi berettede om i sidste uge er nu blevet godkendt ved ‘The Wyoming Senate’, men ’the House’ har ikke stemt, hvorfor det endnu ikke er en lov. 
  • Aarhus Blockchain Research Center åbnes: Der blev den 1. februar 2019 åbnet et blockchain forskningscenter på Aarhus Universitet ved navn The Concordium Blockchain Research Centre. Centret vil forske i blockchain teknologi med fokus på sikkerhed, gennemsigtighed og generel anvendelse. Det finansieres af The Concordium Foundation, som donerer DKK 50 mio. over de næste 5 år. Concordium er Lars Seier Christensens nye ambitiøse krypto projekt. Med til åbningen af centret var bl.a. udenrigsminister Anders Samuelsen, Rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, Lars Seier Christensen selv, Jesper Buus Nielsen, og andre interessenter fra Concordium projektet.
  • IBM samarbejder med sundhedsvæsenet for at optimere medicinal databaser: USA’s udgifter til sundhedsvæsenet steg i 2017 med 3,9%, og systemet er præget af meget spild, ineffektivitet og data siloer. Som svar har et konsortium af sundhedsvæsenets virksomheder som Aetna og Anthem besluttet sig for at teste blockchain teknologi som en potentiel løsning på problemet. IBM har annonceret, at konsortiet, der også inkluderer PNC Bank og Health Care Service Corporation, vil eksperimentere med Hyperledger Fabric, der er IBM’s kommercielle blockchain løsning. Målet er at reducere administrative fejl og strømline bogføring.
  • Central banker er begyndt at indføre digitale valutaer: Regeringerne i Saudi Arabien og de Forenede Arabiske Emirater har annonceret lanceringen af Aber, en digital valuta lavet med det ene formål at gøre pengeoverførsler mellem de 2 lande mere efficient. Begge nationer tilgår i øjeblikket dette som en test, hvorfor projektet kun er tilgængeligt for udvalgte banker i begge lande. Dette er et vigtigt skridt; som en ny og voksende industri, med så stort potentiale som krypto, er det at der eksperimenteres med forskellige versioner af digitale aktiver kun godt for industrien som helhed – og det at vi har 2 central banker der har lanceret en digital valuta, er alt andet lige en blåstempling for hele industrien.