• Facebook arbejder på kryptovaluta: Rygter fra adskillige kilder beretter, at et team på ca. 50 personer i hemmelighed arbejder på en kryptovaluta, der kan fungere på Zuckerberg imperiets platforme. Teamet er placeret i en særskilt bygning der kræver unikke nøglekort for at kunne komme ind. Som ejer af bl.a. Instagram, WhatsApp og Facebook har tech giganten en kundeskare på ca. 2,7 mia. mennesker, hvilket betyder deres distribuering og rækkevidde allerede er på plads, og de hurtigt kan få folk til at bruge deres kryptovaluta som betalingsmiddel, såfremt de får udviklet et velfungerende produkt. Rygterne lyder på, at der er tale om en stable coin, altså en coin der er fastlåst i en 1:1 relation til fx dollaren. Det forlyder også, at Signal samt russiske Telegram arbejder på lignende produkter, og det ligner altså derfor, at vi vil være vidne til et tech kapløb blandt nogle af de største spillere. Det forventes, at vi hører noget officielt fra Facebook i første halvdel af 2019. Set fra vores stol er det blot endnu en blåstempling af hele industrien, og når så store virksomheder investerer så massivt i det, er det blot et spørgsmål om tid før dette også vil afspejle sig i mængden af penge der er investeret i markedet.
  • Square omsætter for $166 mio. på Bitcoin salg i 2018: Jack Dorsey, stifteren bag Square cash og Twitter er tidligere i år “kommet ud af skabet” som stor Bitcoin fortaler. Han er også en tidlig investor i Lightning Labs, der i øjeblikket har teten på udviklingen af Lightning Network, der skal gøre det muligt at bruge Bitcoin til hverdagsoverførsler. Samtidig har hans virksomhed, Square, i starten af 2018 gjort det muligt at købe Bitcoin via Square platformen og dette har medført en omsætning på $166 mio. for det forgangne regnskabsår.
  • Apple’s CEO, Steve Wozniak, taler positivt om Bitcoin i interview: Steve Wozniak har før udtalt, at han håber og tror, at Bitcoin kan blive en global verdensvaluta. Den 26. februar blev han i et interview hos Bloomberg spurgt ind til disse udtalelser, hvor intervieweren sagde: “We’ve seen massive value destruction in Bitcoin, are you still a believer of that?” Wozniaks svar var, at han ikke mener der har været tale om “value destruction” men tværtimod “value creation” og han forklarer også, at han fortsat ejer bitcoins.