Fidelity Investments lancerer deres første Bitcoin fond
Med mere end 50.000 ansatte og $7 billioner under forvaltning er Fidelity Investments en af verdens største kapitalforvaltere. Derfor er det også en kæmpe nyhed og blåstempling af Bitcoin og hele industrien, at Fidelity Investments lancerer deres første Bitcoin fond. Det Boston-baserede selskab udtalte i en indberetning til SEC (Securities and Exchange Commission) at de vil begynde at tilbyde “Wise Origin Bitcoin Index Fund I” gennem et nyt datterselskab ved navn Fidelity Digital Funds. Peter Jubber, der er head of Fidelity Consulting, vil være direktøren for den nye forretningsenhed.

Den passive indeks fond, der udelukkende giver Bitcoin eksponering, vil blive gjort tilgængelig til professionelle investorer gennem familiekontorer, registrerede investeringsrådgivere og andre institutioner. Fidelity Digital Assets, et datterselskab der blev stiftet for 2 år siden, med det formål at kunne stå for opbevaringen af digitale aktiver for store institutioner, vil stå for opbevaringen af fondens Bitcoins. Minimumsinvesteringen lyder på $100.000. 

Fidelity har udtalt følgende i en email: “Fidelity har lavet en dedikeret langsigtet indsats til fremtiden af blockchain teknologi og på at gøre digitale aktiver såsom Bitcoin tilgængelige for investorer.”

Fidelity’s CEO Abigal Johnson er blandt de mest højt profilerede Wall Street fortalere af blockchain teknologi og Bitcoin, og at selve moderselskabet, Fidelity Investments, nu laver deres første Bitcoin fond er blot endnu et eksempel på at de tror på, at det er et marked der er kommet for at blive. 

Equinor (tidligere Statoil) danner partnerskab med Bitcoin mining virksomhed
Equinor (tidligere Statoil), der er en af verdens største energiselskaber, har dannet et partnerskab med Crusoe Energi Solution for signifikant at reducere “flaring” (det at brænde overskydende gas), og bruge gassen på at mine Bitcoin i stedet.

Equinor har på deres intranet skrevet, at virksomheden vil bruge den naturlige gas der i øjeblikket brændes som et bi-produkt når man udvinder olie, fra deres olie område ved Bakken i USA. I stedet for at brænde den overskydende gas, så skal den bruges til at generere elektricitet som skal bruges at mine Bitcoin. En sådan teknologi er allerede kendt i markedet og er før blevet gjort af virksomheder af Upstream Data Inc. 

Det strategiske partnerskab med Cruseo er et resultat af en række af innovative forbedringer i USA, hvor de fokuserer på at reducere udslip og forblive omkostningsbevidste. 

Ifølge Lionel Ribeiro der er projektleder, er dette et naturligt partnerskab der giver en god løsning for begge parter: “Det at mine kryptovaluta kræver en masse elektricitet til computere, mens en værdifuld råvare går til spilde, og kulstof udledninger skabes når vi brænder gassen. Ved at sammenkoble disse to inverse smertepunkter, kan vi tilfredsstille begge behov uden ekstra omkostninger forbundet hermed.”

Den elektricitet der skabes drifter både de computere der skal bruges til at mine Bitcoin, ligeså vel som de nødvendige afkølingssystemer som bruges til at holde disse ASIC-computere fra at overophede.

Ribeiro fortsætter: “Det er en disruptiv og skalerbar løsning der mindsker afstanden mellem kilden til energiproduktion og det endelige energiforbrug, mens det reducerer den mængde CO2 vi udleder.” 

Det at mindske flare ved at bruge energien digitalt er et relativt nyt og kraftigt voksende område i olie og gasindustrien, hvor Equinor er frontløbere med dette tiltag i Bakken. Ifølge deres amerikanske direktør i Equinor, Hans Jakob Hegge, så skal Equinor være dristige i deres tilgang til at igangsætte nye teknologier for at forbedre virksomhedens effektivitet: “Innovation forbliver en fundamental strategisk drivkraft for at opnå vores milepæle i vores klima roadmap. Vi må være dristige i vores tilgang til at bruge nye teknologier for at forbedre vores effektivitet.”

Flere virksomheder placerer deres likvide beholdninger i Bitcoin
Efter det kom frem at MicroStrategy, verdens største business intelligence virksomhed har investeret $250 mio. i Bitcoin, er flere virksomheder begyndt på det samme. Det canadiske software selskab Snappa, har placeret 40% af deres kontante reserver i Bitcoin grundet bekymringer om inflation og global økonomisk usikkerhed. Medstifter Christopher Gimmer er citeret: “Vi akkumulerer stadig coins og vi har ingen planer om at sælge lige foreløbigt. Hvis vi har ret i hvor Bitcoin er på vej hen, så kan vores allokering blive rigtig høj.”

I et blog post fortalte Gimmer om virksomhedens overbevisning at traditionelle opsparingskontoer er markant ringere end andre alternativer for voksende kontante reserver: “Jeg tror på, at vi nu har en overlegen opsparingsteknologi tilgængelig til os. Den teknologi er Bitcoin.” 

Et andet eksempel er det amerikanske mining selskab, Great American Mining, hvis mål er at tilføje så mange Bitcoins som muligt til deres balance. Det samme gælder virksomheden BuySellAds der har taget imod Bitcoin som betaling i flere år, og også har Bitcoin på deres balance for det lange perspektiv. 

Hos VGP CAPITAL gør vi det samme. Vi placerer så stor en del af vores frie midler i vores investeringspulje som overhovedet muligt, da vi tror på at denne pulje vil give det bedste afkast og er den bedste måde at opbevare vores kapital på, med den nuværende globale økonomiske usikkerhed. 

Værdien af daglige overførsler på Tether (USDT)  er nu højere end Paypal og Bitcoin
Den daglige transaktionsvolumen på den største stablecoin ved navn Tether (USDT), er nu højere end både PayPal og Bitcoin. Tether er den største og mest kendte stablecoin i kryptoindustrien – en stablecoin er et kryptoaktiv der forsøger at matche værdien af en traditionel valuta (USD i dette tilfælde), så man får en 1:1 eksponering mod dollaren ved at holde USDT.

PayPals gennemsnitlige daglige volumen var i andet kvartal i 2020 på $2,94 milliarder. Tether er nu oppe at lave $3,55 mia. i overførsler om dagen, hvilket er meget imponerende. Det er samtidig også 20% mere end Bitcoin, hvilket dog ikke er så overraskende da Bitcoin primært bruges som investeringsobjekt, hvorimod Tether bruges som en reel valuta og som mellemled i mange handler. At Tether nu har en højere volumen end PayPal der er en af de mest populære betalingsformer på internettet, fortæller noget om hvor denne her industri er på vej hen.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående nyheder, eller ønsker du at høre nærmere om VGP CAPITAL, kan du blive ringet op her.

Hvis du ønsker at få disse nyheder tilsendt hver uge, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.