Indien fjerner bandlysning af krypto
Højesteret i Indien har underkendt den bandlysning på krypto som Indiens centralbank tidligere har lavet. Bandlysningen forbød alle traditionelle bank institutioner at supportere eller arbejde med virksomheder, der var engageret i kryptovaluta transaktioner, og Indiens højesteret har således vurderet at dette ikke er rimeligt. Dette forventes ikke at have en stor indflydelse på kort sigt, men det kan være et større vendepunkt på lang sigt for Bitcoin og generel krypto adoption.

Indien har en befolkning på næsten 1,4 mia. mennesker. Disse individer lever i et land hvor (a) bank services er under gennemsnittet, (b) størstedelen af dem der lever i udkantsområder der ikke har nogen bank, og (c) hvor centralbanken aktivt har arbejdet hen mod at fjerne kontanter fra systemet. Kort sagt er Indien et land der er klar til innovation når det kommer til penge, bankindustrien og finansielle services generelt.

Indiens befolkning er derudover meget vante til teknologi, og mange millioner af landets indbyggere er ansatte i teknologiske jobs af virksomheder der ikke har hovedkvarterer i Indien. Denne kombination af tech-viden og dårlig bank-infrastruktur placerer Bitcoin og andre kryptoaktiver i en stærk position til at blive adopteret i Sydøst-Asien. Derudover er der en høj grad af korruption og kriminalitet på de højeste niveauer i både den offentlige og private sektor, hvilket yderligere forstærker behovet for at have en fredelig måde at “melde sig ud” af deres traditionelle system.

Det er opmuntrende at se højesteret i Indien underkende det krypto-ban der var lavet i landet af to årsager:

1) Indiens højesteret har bevist, at bandlysningen var i strid med Indiens forfatning (svarende til den danske grundlov). Som vi ved kigger de juridiske systemer verden over på hinanden, og hvis dette er tilfældet i Indien kan andre lande med lignende bandlysninger nemmere følge trop nu, grundet denne præcedens. Dette ses udfolde sig, da Sydkorea ligeledes har lovliggjort alt kryptohandel.

2) Bandlysningen er blevet underkendt efter adskillige måneder med underskriftsindsamlinger og udråb på de sociale medier fra indbyggerne i Indien, hvilket viser os at en stor gruppe mennesker kan have en høj “stemme” hvis de arbejder sammen.

Frankrig og Tyskland anerkender Bitcoin som penge
Bitcoin har nu den officielle status som “penge” i Frankrig. Denne udmelding kommer fra “Commercial Court of Nanterre”, som anerkender Bitcoin til at være et uhåndgribeligt aktiv, lignende en FIAT valuta. Dette tillader Bitcoins at blive brugt legalt som penge i Frankrig.

Denne nyhed kommer samtidig med, at Tyskland ligeledes har legaliseret Bitcoin, hvor de anerkender det som “private penge” og som værende et finansielt instrument. I Tyskland kaldet de det ikke direkte legale penge ligesom FIAT-valutaer, men derimod “en digital repræsentation af en værdi, der ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank eller offentlig institution, og som ikke nødvendigvis er sammenkoblet med en valuta der er udspecificeret ved lov og som har en legal status som valuta eller penge, men som er accepteret som et ‘medium of exchange’ af naturlige eller legale personer og som kan bliver overført, opbevaret og handlet elektronisk”. Denne udmelding kommer fra BaFin, som er Tysklands svar på Finanstilsynet. Kort sagt klassificerer de altså krypto som finansielle instrumenter, og de udvider også definitionen til at inkludere alle former for digitale aktiver, og ikke kun ‘security tokens’ som har været tilfældet hidtil.

Microsoft, EY og ConsenSys vil gøre Ethereum blockchain sikker til brug for virksomheder
Flere af de største spillere der eksperimenterer med kommerciel brug af blockchain teknologien vil prøve at nytænke brugen af den offentlige Ethereum blockchain med et nyt initial kaldet “Baseline Protocol”. Dette er et stort skridt i industrien, da initiativet tager en helt anden tilgang end tidligere tiltag.

Førhen betragtede virksomheder blockchain netværker som et “settlement layer”, altså det nederste, ultimative lag hvor man skal placere og opbevare transaktioner. Dette var den mest åbenlyste tilgang da logikken bag ligger tæt op af de centraliserede databaser som virksomheder er vant til at benytte sig af. Men ved Baseline Protocol tager de en anden tilgang, hvor de vil betragte den offentlige blockchain som et mellemled, og ikke som det nederste led (settlement layer).

Der er mange use cases i den kommercielle verden hvor man har brug for et intregations-lag der altid er tilgængeligt, uden nedetider, som forbliver det samme og er tilgængeligt for alle partnere på netværket. Tænk på alle de penge der bruges ved virksomheder på at forbinde forskellige ERP og CRM systemer med deres interne databaser, mens de skal sikre integriteten og validiteten af dataen. Idéen er, at dette kan løses med Baseline Protocol, hvilket frigøres som et open-source projekt der er finansieret af Ethereum Foundation og Enterprise Ethereum Alliance.

Samarbejdet er startet af ConsenSys, EY og Microsoft, men der er adskillige andre deltagere såsom Splunk, ChainLink, Unibrigt og MakerDAO der alle spiller en vigtig rolle i krypto og specielt Ethereum industrien.

Det kommer til at tage tid før virksomheder rykker fra deres private netværk til brug af offentlige blockchain netværk, og det er et stort spring at tage. Det kræver mange tests og ‘trial and error’, men initiativer som ovennævnte vil kun hjælpe og lede i retningen af en endelig, velfungerende løsning.

Et kraftværk der producerer energi til New York, miner nu også Bitcoins
Et kraftværk ved navn “Greenidge Generation Plant” der befinder sig i New York’s “Finger Lakes” region har sat deres egne Bitcoin mining faciliteter op, så de kan bruge noget af elektriciteten de producerer til generere omkring $50.000 i digitale aktiver hver dag. Mining faciliteterne er sat op som følge af en omfattende $65 mio. renovering af kraftværket, som har transformeret det fra kul til naturlig gas, såvel som investering i den nødvendige infrastruktur der skal til, for at give strøm til mining udstyret. De har installeret ca. 7.000 krypto mining maskiner, som kan mine ca. 5,5 Bitcoins pr. dag. Greenidge’ omkostninger ifbm. at udvinde energi er lave og forudsigelige, hvilket gør det attraktivt at mine Bitcoins. I fortiden kørte kraftværket kun i tider hvor der var høj efterspørgsel, altså i sommer- og vinter perioder, men nu kan det køre året rundt da overskydende energi kan bruges til at mine Bitcoins.

CFO, Tim Rainey, ved Greenidge frygter heller ikke hvorvidt de vil være profitable efter Bitcoins “halving” til Maj, hvor det løbende udbud af Bitcoins bliver halveret: “Vi er i en favorabel markedsposition uagtet hvordan halving materialiserer sig. Grundet vores unikke position som et kraftværk der kan bruges til forskellige ting, kan vi også lave penge i nedadgående markeder.”

Kryptobørsen Binance laver samarbejde med tyrkisk bank så overførsler kan laves i realtid
Tyrkiske kunder på Binance kan nu lave overførsler mellem den tyrkiske Lira og digitale valutaer i realtid, uden forsinkelser, med et nyt banksamarbejde mellem Binance og Akbank, en bank der er lokaliseret i Istanbul. Dette er Binance’ første direkte samarbejde med en bank, og Binance CEO Changpeng Zhao (CZ) udtaler at Akbank integrationen vil gøre deres services så tilgængeligt som mulige i et land der er hurtige til at adoptere kryptovalutaer. Binance har i længere tid haft fokus på det tyrkiske marked, og dette samarbejdet cementerer nu, at de har fuld fokus på det. Det forventes at Binance lave flere banksamarbejder verden over, da de er gået fra at være en handelsbørs der udelukkende opererer med kryptoaktiver, til også at kunne inkludere FIAT (altså traditionelle valutaer).