Institutioner investerer mere i Bitcoin end nogensinde før
Grayscale, der tilbyder investorer regulerede eksponeringer mod kryptomarkederne, registrerede et rekord højt inflow af kunder i det første kvartal i 2020. $503,7 mio. blev investeret i det første kvartal i 2020, hvilket er næsten en fordobling af mængden fra Q4 2019 ($254,8 mio.). Dette viser altså at deres kunder finder det endnu mere attraktivt at investere i kryptomarkederne, selv på trods af den krise verdensøkonomien i øjeblikket befinder sig i. Igennem hele 2019 rejste de ca. $600 mio. – så at rejse over $500 mio. på et kvartal indikerer, at 2020 på alle måder bliver et rekord år. 88% af investorerne er institutioner, så selv på trods af, at kryptomarkedet er kendt som et høj risiko aktiv, hvilket som regel bliver frasorteret i porteføljer i krisetider, så indikerer denne data altså, at de store institutioner kan se at markedet er massivt undervurderet i de nuværende prisleje, og at de forventer at der er penge at hente her relativt til de traditionelle markeder, over de næste år.

Grayscale’s samlede aktiver under forvaltning (AUM) er nu oppe på $2,2 mia. og mens deres mest populære investeringsprodukt fortsat er deres Bitcoin fond, så viser deres seneste rapport, at deres Ether fond også havde et rekord højt kvartal af nye penge investeret.

En af verdens største hedge fonde går ind i kryptomarkedet
Renaissance Technologies, der er en af verdens største hedge fonde, med mere end $75 mia. under forvaltning, har skærpet deres fokus mod kryptomarkedet. Renaissance er specielt kendte for deres kvantitative, algoritmiske trading strategier, og deres velomtalte $10 mia. Medallion Fund for nyligt har rapporteret en performance på 24% ÅTD (år-til-dato). Dette er markant bedre end de afkast der ellers har været i de finansielle markeder, og dette skyldes bl.a. den ekstreme volatilitet i de finansielle markeder, hvilket deres algoritme trives under. Deres Medallion Fund retter nu fokus mod Bitcoin markedet, og specifikt vil de påbegynde handel med Bitcoin futures på CME. Eftersom de har en fond der performer rigtigt godt under høj volatilitet, giver det også mening at de begynder at spekulere i kryptomarkedet, da det almindeligt er kendt for at være mere volatilt end de traditionelle markeder. Det er meget positivt for kryptomarkedet, når en af verdens største hedge fonde, der skaber nogle af de bedste afkast pt., finder det attraktivt at begynde at investere i Bitcoin futures, og dette vil unægteligt også øge interessen, omtalen og legitimiteten for andre investorer, såvel private som institutionelle, til at gøre det samme.

Hong Kongs første kryptovaluta fond lanceres
Hong Kongs første kryptovaluta fond er lanceret af Venture Smart Asia Ltd. De planlægger at rejse $100 mio. i første runde til deres fond, som skal tilbyde investorer eksponering mod Bitcoin. Specifikt er det Arrano Capital, der er det blockchain-baserede datterselskab, der står bag fonden, og de har gjort dette for at imødekomme den øgede efterspørgsel fra professionelle investorer, der ser Bitcoin som et alternativt store of value aktiv, i følge deres Chief Investment Officer, Avaneesh Acquilla. De planlægger også at komme med endnu et produkt senere på året, som bliver en aktivt forvaltet fond bestående af flere forskellige kryptovalutaer.

Andreessen Horowitz (a16z) planlægger at rejse $450 mio. i deres anden kryptovaluta fond
Det velrenomerede venture capital selskab, a16z, der er kendte for tidlige investeringer i bl.a. Facebook og Twitter, var en af de første selskaber til at lave en stor fond dedikeret til kryptovalutaer, som rejste $350 mio. allerede i 2018, som skulle investere i startups der arbejder i sektoren. Med i deres portefølje er bl.a. Coinbase, Dfinity, Maker (de er den største institutionelle investor i Maker) og Polychain Capital for at nævne nogle få eksempler. Allerede 2 år efter at have lanceret deres første krypto-fond igangsætter de nu arbejdet på en anden. Normalt er der gennemsnitligt 3 år mellem sådanne nye fonde kommer, men grundet den øgede efterspørgsel gør de det allerede her 2 år efter. På trods af den globale krise vi i øjeblikket befinder os i, bestræber a16z sig på at rejse $450 mio. i denne anden krypto-fond, hvilket virkelige cementerer, at der er efterspørgsel efter eksponering i denne industri, også i disse krise tider.

Centralbanker kan være interesserede i at bandlyse “stablecoins”
Stablecoins, hvilket er kryptovalutaer der søger at repræsentere værdien af en FIAT-valuta i en 1:1 relation, har siden Facebooks Libra tiltag været et stort emne for verdens centralbanker. Diverse centralbanker forsker lige nu i selv at udstede digitale udgaver af deres penge (CBDC’s – Central Bank Digital Currencies), hvorfor stablecoins der er udstedt enten af private selskaber, eller på anden decentraliseret vis (som fx MakerDao’s DAI), således er potentielle konkurrenter til deres egne CBDC’s. The Financial Stability Board (FSB), der er et internationalt organ, som overvåger de internationale finansielle systemer og kommer med anbefalinger til disse, er kommet med 10 anbefalinger til centralbanker ift. regulering af disse stablecoins. En af disse anbefalinger lyder bl.a. som følger: “Myndigheder skal have muligheden for at mindske risikoen forbundet med, eller forbyde brugen af, udvalgte eller specifikke stablecoins i deres områder hvori disse ikke møder anvendte regulatoriske, tilsynsførende og opsyns krav.”

Der er mange forskellige former for stablecoins, og forskellige måder disse er opbygget på, og det er endnu uklart hvad de forskellige centralbanker bliver enige om, og hvordan de i praksis vil effektuere det. En decideret bandlysning, som er nævnt ovenfor, er klart worst-case scenariet for dem, hvori der er mange mellemveje der ikke vil være ligeså slemme. Fx er MakerDao’s decentraliserede stablecoin, DAI, et vigtigt fundament i hele DeFi (Decentralized Finance) universet, hvorfor det er interessant at følge hvordan denne eventuelle regulering vil påvirke hele den industri. Såfremt diverse centralbanker har deres egne stablecoins på vej i form af CBDC’s, giver det også intuitivt mening at de prøver at stramme grebet om de initiativer der allerede der, da det vil mindske konkurrencen til deres egne produkter.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående nyheder, eller ønsker du at høre nærmere om VGP CAPITAL, kan du kontakte os her.