Grayscale tog investeringer ind for $607 millioner i 2019
Grayscale, der er et større investeringsselskab for digital valutaer, tog $607 millioner ind i investeringer i 2019. Dette beløb er større end de samlede indsamlede beløb for de forrige 5 år. Ifølge Grayscale’s direktør, Michael Sonnenshein, skyldes dette at hedge fonde samt andre institutionelle investorer er overbeviste om at Bitcoin og andre kryptoaktiver er kommet for at blive: “Investorer tror mere og mere på, at dette er en ægte aktiv klasse, at det ikke forsvinder, og at de er nødt til at give det opmærksomhed.” Sonnenshein henviser også til nylig data fra Charles Schwab, der indikerer at Bitcoin er det femte mest populære investerings aktiv hos Millennials (personer i alderen 23 til 38) portefølje, foran aktier som Disney og Netflix. Dette data kan ses i ovenstående billede. Dette peger i retningen af, at yngre generationer betragter digitale aktiver som Bitcoin som et “safe haven” investeringsaktiv, og i takt med at Millennials bliver mere velhavende vil der blive allokeret større summer til kryptomarkedet. Dette er en tese som er hørt mange gange før, og som adskillige datapunkter indikerer, at vi går i retningen mod.

CME Bitcoin optioner går live
Den velkendte Chicago børs, CME, gik i sidste uge live med deres Bitcoin optioner. Allerede indenfor det første døgn havde de oversteget Bakkt i handelsvolumen, med $2,1 millioner mod Bakkt’s $1,15 millioner. Bakkt, der er New York Stock Exchange (og dermed Intercontinental Exchange) krypto satsning blev lanceret i December 2019, så at CME allerede indenfor det første døgn overstiger i handelsvolumen er imponerende. CME var en af de første platforme til at tilbyde deres kunder et reguleret produkt, da de i december 2017 lancerede deres Bitcoin futures kontrakter. Hver kontrakt, der handles i U.S. dollars, repræsenterer fem bitcoins og afstemmes centralt for at undgå modparts risiko. CME arbejder med data fra adskillige af de store Bitcoin handelsbørser, for at sikre sig at Bitcoin prisen bliver fastsat korrekt. At der nu både er forskellige udbydere af regulerede futures kontrakter samt bitcoin optioner er i vores optik kun positivt for markedet som helhed, da investorer der ikke er komfortable med at købe og holde Bitcoin direkte, nu kan få eksponering via afledte produkter som de kender til, fra kendte brands de har handlet med før, i de traditionelle markeder.

Kryptobørsen Kraken vil ekspandere til Asien og Australien
Kraken har opkøbt en af de australske kryptobørser der har kørt i længst tid, ved navn Bit Trade. I samme omgang har Kraken annonceret deres planer om at ville udvide sig til dette område, altså både Australien og Asien. Kraken vil positionere sig selv som den bedste kryptoaktiv service i regionen, og starter med at lægge massivt fokus på Australien som et nøgle område for retail- og institutionelle kunder. De finansielle detaljer omkring handlen er ikke offentliggjort, men Bit Trade CEO Jonathon Miller har udtalt følgende: “Australiere vil have adgang til den dybe likviditet og høje handelsvolumen på Kraken i den australske dollar, mens de har fordelene fra hurtig betaling via en lokal australsk bank og med sikkerheden fra et lokalt, australsk compliance struktur.” Miller, og resten af Bit Trade teamet bliver en del af Kraken, hvor Miller bliver direktør for Kraken i Australien.   

Kryptobørsen Gemini har lanceret deres eget forsikringsselskab for at beskytte kunder
Kryptobørsen Gemini, der er stiftet af Winklevoss brødrene, har annonceret at de har lavet et forsikringsselskab, som skal sørge for regulerede sikkerhedsprodukter til brugerne af Gemini’s cold storage custody produkt. Selskabet opererer ud fra Bermuda og går under navnet Nakamoto, Ltd. Resultatet er, at Gemini nu har $200 millioner i forsikring til at dække for deres cold storage produkt, hvilket gør det til den største forsikring i hele industrien. Det er en helt anden tilgang end de klassiske selvregulerede fonde, som har været den gængse måde at gøre det på hidtil. Mens Gemini er first-mover på denne nye tilgang til at stille sikkerhed på, er de ikke alene om at ville gå den vej. Coinbase har førhen annonceret at de laver et lignende partnerskab Med Aon, der er et af verdens største forsikringsselskaber. Dette er endnu et eksempel på bedre infrastruktur i hele industrien og større sikkerhed for institutionelle investorer. Hvert enkelt af disse skridt vil hjælpe med at øge adoptionen og dermed medføre større allokering til markedet, som ultimativt vil lede til højere priser.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående nyheder, eller ønsker du at høre nærmere om VGP CAPITAL, kan du kontakte os her.