Starbucks og McDonald’s skal være med til at teste Kina’s nye digitale valuta
En kommision i Xiong’An distriktet (The Reformation and Development Commission) i Hebei provinsen i Kina, har angiveligt faciliteret et møde i onsdags vedr. udrulningen af et pilotprogram omkring Kinas digitale Yuan initiativ. Mødet indeholdte repræsentanter fra diverse agenturer fra staten, Kinas fire statsejede, kommercielle banker, Ant Financial, Tencent og 19 restauranter og supermarkeder, inkluderende McDonald’s, Starbucks, Subway og JD Supermarkets som skal deltage i testen.

Dette er en del af Kinas bredere indsats om at teste deres digitale valuta projekt, hvor de statsejede, kommercielle banker allerede er igang med at udvikle en wallet app til den digitale Yuan. The Agricultural Bank of China har allerede udviklet et test user interface for en DC/EP wallet der viser hvordan den digitale Yuan skal overføres. Denne app viste også, at testen ville blive rullet ud i byerne Chengdu, Suzhou, Shenzhen og ovennævnte Xiong’An distriktet. Man ved ikke noget om hvornår testen konkret starter og hvor lang tid den vil vare.

Den kinesiske centralbank har bekræftet at de løbende tests finder sted, og understreger at det er en del af undersøgelser og udvikling af deres digitale valuta, men at den endnu ikke er officielt lanceret.

Ejendomme for $300 mio. rykkes til Tezos blockchain
Virksomheden Advantage Blockchain skal sammen med Vertalo hjælpe med at tokenize $300 mio. i ejendomme. At tokenize betyder, at man rykker værdien af et aktiv over på en blockchain. Den store portefølje af ejendomme ejes af Real Estate Capital Management, og de vil starte med at tokenize $90 mio. af kontorer og hoteller over de næste 3 måneder, hvor hoteller i Pennsylvania og Costa Rica er de første. I praksis tager man altså aktierne på ejendommene og overføre disse til en blockchain, da dette kan medføre en reducering i omkostninger, og en øget demokratisering af markedet – dvs. langt flere kan handle disse tokens, som giver dig ejerandele over disse ejendomme – et marked der ellers historisk set har været forbeholdt de store institutioner og meget velhavende private individer. I følge Vertalo er der allerede yderligere 55 fonde der venter på at blive tokenized.

Præsidenten af Real Estate Capital Management,Gary Brandeis udtaler: “Hvis du ejer en bygning og din plan er at eje den i 5 år og øge værdien, så er omkostningerne ved at sælge meget høje. Den mængde værdiforøgelse du skal skabe er signifikant.” Ejendommene i denne portefølje vil fremadrettet være tilgængelige for handel for alle professionelle investorer, i stedet for kun dem i de traditionelle ejendomsnetværk.

Gennem Vertalo, vil Advantage bruge Tezos blockchainen til at tokenize ejendomme. Investorerer kan tilmelde sig på tZERO, og handle tokens gennem Dinosaur Financial Group. Tokens vil blive opbevaret hos den Nevada-baserede Prime Trust (fond).

Vertalo’s CEO Dave Hendricks udtaler, at det før nu ikke har været muligt at lave et marked der var i overensstemmelse med de regulatoriske krav, men det er det nu. Hans tilgang har været anderledes fra andre, da Vertalos platform er lavet til folk der allerede har ejendomme, samt investorer og fond managere til at tokenize deres nuværende investeringer, hvor en anden tilgang har været at tokenize ejendomme og finde nye investorer til disse tokens: “Når du laver en STO (security token offering) i USA, så skal du vente et år før disse tokens kan handles. Fordi aftalen her er, at tokenize ejendomme med eksisterende investorer, så vil aktierne kunne blive handlet med det samme.” Han fortsætter: “Vores fokus nu er på fond managere der allerede ejer de underliggende aktiver. Vi bruger ikke et security token til at rejse kapital, vi bruger bare teknologien til at reducere omkostningerne og at spare penge.”

Ny handelsbørs godkendt til Bitcoin futures og optioner i USA
Bitnomial Exchange har netop fået godkendelse fra CFTC i USA til at udbyde Bitcoin futures og options kontrakter. Godkendelsen bringer en ny spiller til bordet, i den relativt lille verden af Bitcoin futures udbydere i USA. Indtil videre er det kun CME, Cboe, Bakkt, ErisX og LedgerX der tilbyder Bitcoin futures og options kontrakter. Modsat CME, så ser det ud til at Bitnomial udelukkende vil fokusere på fysisk-leverede kontrakter, altså hvor kunderne vil modtage de faktiske Bitcoins når kontrakten udløber, fremfor det tilsvarende beløb i USD.

Bitnomial CEO Luke Hoersten har udtalt, at selskabet starter med kvartalsvise futures, mikro futures og optioner. Bitnomial rejste $7,5 mio. i et aktiesalg fra 12 investorer sidste december.

Den argentinske centralbank tester brugen af blockchain til afregning mellem banker
Blockchain udvikleren IOV Labs har i tirsdags udtalt, at de har lavet et proof-of-concept for et “permissioned” blockchain netværk, som skal bruges i samarbejde med den argentinske centralbank og de største kommercielle banker, herunder Santander og BBVA. Løsningen er fokuseret på hurtigere betalinger, mere troværdighed og gennemsigtighed fra den ene ende til den anden. Eftersom den argentinske centralbank før har været fortaler for udviklingen af deres egen CBDC (central bank digital currency), så kan det være at dette samarbejde skal danne grobund for en evt. fremtidig digital peso. Der er dog ingen bekræftelser omkring dette endnu, og det er vigtigt at understrege, at en permissioned blockchain, som der er tale om her, er et lukket netværk der kun er forbeholdt en række, udvalgte aktører. Det står altså i skærende kontrast til Bitcoin og andre decentraliserede kryptovalutaer, hvor alle kan være med.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående nyheder, eller ønsker du at høre nærmere om VGP CAPITAL, kan du kontakte os her.