Stor krypto handelsbørs bliver verdens første krypto bank
I onsdags blev det vedtaget af Wyoming Banking Board, at San Francisco-baserede Kraken, får en bank licens. Helt konkret havde Kraken ansøgt om at blive en “special purpose depository institution” (SPDI), og Kraken er hermed den første SPDI bank i Wyoming. Kraken er en af de ældste og mest pålidelige krypto handelsbørser, og vi bruger i VGP Kraken i mange sammenhænge.

Kraken får altså tilladelse til at tage imod indbetalinger, håndtere betalingssystemer og opbevare krypto for individer og virksomheder og endda regulerede entiteter. De får dog ikke tilladelse til at deltage i “fractional reserve lending”, altså at udlåne mere end de har stående på deres konti, som almindelige banker må. 

Den store omvæltning her er, hvis Kraken kan levere bankoplevelser på områder som man ellers kun kunne forestille sig for få år siden. Kan kunder have en enkelt konto hvor man både kan indskyde FIAT og fx Bitcoin? Kan man opbevare digitaliserede aktier, obligationer, valutaer eller andre råvarer på den samme konto? Vil banken have åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året? Det har Kraken jo i øjeblikket, så det er ikke svært at forestille sig, at de vil udfordre den traditionelle bankverden på en lang række områder. 

En krypto bank er ikke interessant hvis de blot laver en direkte kopi af det traditionelle bank system. Det er interessant hvis vi kan udnytte de fordele kryptoaktiver besidder og lave en forbedret bankoplevelse på baggrund heraf, som kan servicere kunder over hele verden. Når man om 10-20 år laver en tidslinje over indflydelsesrige begivenheder i Bitcoins og kryptos rejse mod at blive mainstream, så vil denne her begivenhed være at finde derpå. 

MicroStrategy køber Bitcoin for yderligere 1,1 milliarder kr. 
I midt august kunne vi berette om, at MicroStrategy købte Bitcoin. Michael Saylor, der er stifter og CEO af MicroStrategy, udtalte i tirsdags at de har købt for yderligere $175 mio. (svarende til ca. DKK 1,1 milliarder) Bitcoin. De har helt nøjagtigt købt yderligere 16.796 Bitcoin, hvilket signifikant har øget deres totale Bitcoin beholdninger op til 38.250 Bitcoin. Dette svarer til en værdi på $416 mio. (ca. DKK 2,6 mia.) ud fra de nuværende priser.

Det er kun et spørgsmål om tid før andre større virksomheder vil følge trop og lade dele af deres frie likvider blive allokeret til Bitcoin. MicroStrategy laver en stor satsning her, men det vil være almindeligt som minimum at have mindre dele af Bitcoin på sin balance i fremtiden. 

Alle aktionærer i MicroStrategy (de er et børsnoteret selskab), har dermed også en indirekte Bitcoin eksponering nu. Billedet herunder viser udvalgte aktionærer, herunder BlackRock Fund Advisors, The Vanguard Group og den norske regerings pensionsfond, som allesammen har Bitcoin eksponering nu. 

Den norske regerings pensions fond, også kendt som olie fonden, har en eksponering på $6,3 mio. (knap DKK 40 mio.). Det er ikke utænkeligt, at de allerede har indirekte bitcoin eksponeringer igennem andre investeringer, eftersom de er verdens største vældsfond, og ejer mere end 1,4% af hele verdens aktier. 

Ny Bitcoin options app rejser 30 mio. kr. i funding
En mobil bitcoin options handelsplatform har rejst $4,7 mio. (knap 30 mio. kr.) via salg af tokens. PowerTrade, som forventer at lancere deres app senere i år, har fået investorer fra nogle af de største virksomheder i branchen, herunder Pantera Capital, Framework Ventures, CMS Holdings og CQP Capital. Prominente stiftede som Kain Warwick fra Synthetix, Loi Luu fra Kyber Network og Bobbo Ung fra CoinGecko deltog også.

Via denne app, ønsker PowerTrade at gøre options handel nemt at forstå og handle med. De har udtalt i en pressemeddelelse at minimumsindskuddet er $1, hvilket vil gøre indgangsbarrieren til dette ellers komplekse handelsprodukt meget lavt. De er tydeligvis inspireret af RobinHoods succes med at lave en nem handelsplatform, der er tilgængelig for den gængse investor, og vil lave en lignende brugeroplevelse til kryptovaluta markedet. Platformen, der vil lanceres i USA først, fokuserer på brugeroplevelsen og uddannelse, som skal hjælpe dets kunder med at forstå og håndtere risiko. App’en går i en lukket beta i oktober og forventes at lanceres i sidste kvartal i 2020. 

Nvidia køber Arm Holdings fra SoftBank for 251 milliarder kr.
Chip producenten Nvidia har aftalt at købe Arm holdings, som laver chips til mobiltelefoner, fra SoftBank i en handel på $40 mia. (DKK 251,51 mia). Handlen inkuderer $21,5 mia. i Nvidia aktier og $12 mia. i kontanter, inkluderende $2 mia. der betales med det samme når der er skrevet under. SoftBank købte Arm i 2016 for $31,4 mia. i en af verdens største opkøb nogensinde. Arm er best kendt for at være udvikleren af elementer der bruges i chips i de fleste mobiltelefoner, bl.a. Qualcomm chips der bruges i Android telefoner, ligesåvel som Apple’s iPhones. Apple planlægger angiveligt også at udskifte deres Mac computere fra at bruge Intel chips til Arm-baserede designs.

Nvidia fortæller, at de forventer handlen vil tage et års tid at gennemføre.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående nyheder, eller ønsker du at høre nærmere om VGP CAPITAL, kan du blive ringet op her.

Hvis du ønsker at få disse nyheder tilsendt hver uge, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.