USA’s anden ældste bank går dybere ind i krypto:
State Street, der er den anden ældste bank i USA, og som har billioner af dollars under forvaltning, har netop annonceret at de går dybere ind i krypto. De vil starte et nyt pilot projekt sammen med Gemini, en krypto handelsbørs, hvor kunder skal kunne indrapportere deres traditionelle aktiver sideløbende med deres digitale aktiver. Dette er et første spadestik mod, at State Street på sigt vil lade deres kunder opbevare deres traditionelle aktiver, deres kryptoaktiver og deres digitale værdipapirer ét samlet sted. Dette vil i praksis blive en sammenfletning af bank konto, opsparingskontoer og kryptokontoer i ét samlet overblik, som overvåges at State Street. Det er ikke det første samarbejde mellem Gemini og State Street. State Street opbevarer, og giver forsikring for alle FIAT dollars som bruges af Gemini til at sikre værdien af deres stable coin (deres digitale dollar, som er et kryptoaktiv der repræsenterer dollaren i en 1:1 relation). State Street tyder altså på at ville fortsætte med at gå dybere ind i kryptoverdenen, hvilket er en kæmpe blåstempling. Vi ser det som et sandsynligt strategisk træk, at State Street på sigt vil opkøbe Gemini, og på den måde laver et målrettet initiativ for at blive top-of-mind custodian og kryptobørs for store, finansielle institutioner. Mange traditionelle institutioner ville førhen sige ting som: “Vi går ikke i krypto før State Street og andre store banker gør det”, hvorfor disse datapunkter er yderst positive for hele industrien.

Ny udbyder udfordrer Bakkt med Bitcoin futures i USA:
ErisX, som er en krypto handelsbørs, er officielt live med deres fysisk-leverede Bitcoin futures kontrakter. Dette er den blot anden udbyder af dette produkt i USA, og skal således udfordre Bakkt, der åbnede for handel med deres futures i September tidligere på året. ErisX fortæller, at deres futures produkter vil blive handlet sideløbende med deres eksisterende krypto-spot exchange, altså hvor man køber det specifikke digitale aktiv, og ikke et afledt produkt (hvilket en futures kontrakt er).

Amerikansk lovforslag skal skabe mere klarhed om regulering af kryptomarkedet:
Et nyt lovforslag i kongressen i USA, skal klarlægge hvilke føderale institutioner der skal regulere digitale aktiver. Lovforslaget har fået navnet “Crypto-Currency Act of 2020” og et kort resumé af lovforslaget er, at tre føderale institutioner skal stå for reguleringen af kryptoaktiver hvilket skal være the Commodity Futures Trading Commission (CFTC), the Securities and Exchange Commission (SEC) samt the Financial Crimes Enforcement Network (FinCEN). Derudover skal lovforslaget kunne opdele digitale aktiver i tre kategorier; crypto-currencies, crypto-commodities og crypto-securities. Idéen er så at førstnævnte skal reguleres af FinCEN, andennævnte af CFTC og sidstnævnte af SEC. Lovforslaget indeholder flere elementer som øget gennemsigtighed, sporing af transaktioner mv.

Coinbase vinder patent til at gøre bitcoin transaktioner ligeså nemme som at emaile:
Coinbase vandt i tirsdags et patent som de ansøgte om tilbage i marts 2015, hvor de har opfundet et system hvor brugere kan bruge deres email adresser, og tilkoble disse deres digitale wallets. På denne måde kan man sende og modtage Bitcoin ligeså nemt som man kan sende en e-mail i dag. Afsenderen skal lave en forespørgsel om at sende kryptovaluta til en anden email adresse, og når dette godkendes vil systemet automatisk overføre det aftalte beløb, så længe der er dækning på den givne wallet. Det vil således blive overført fra afsenderes wallet til modtagerens wallet, der er tilkoblet modtagerens email adresse. Idéen er, at det skal lave krypto transaktioner mere tilgængeligt og nemt for brugere der ikke har stor erfaring med det.

Har du spørgsmål eller kommentarer til ovenstående nyheder, eller ønsker du at høre nærmere om VGP CAPITAL, kan du kontakte os her.